Fællesrådet har en række bekymringer, som man håber, at byrådet tager højde for, hvis det beslutter at lægge en tørhavn i Framlev.
»Det er vi ikke kæmpestore fans af, men vi er med på, at der ikke er mange andre steder i kommunen, man kan placere en tørhavn.«
Hos Harlev Fællesråd, der også dækker nabobyen Framlev, har man fulgt debatten om havneudvidelsen med spænding. I lang tid var der tale om en tørhavn i Framlev som et alternativ, der kan mindske omfanget af en ny yderhavn, og det er et alternativ forligspartierne S, V, K og SF har valgt at forfølge.
I aftalen står der således, at etableringen af en tørhavn ved Framlev/Harlev N er en forudsætning for havneudvidelsen, og derfor skal de forudgående undersøgelser fremskyndes.
Det er ikke nyt for Harlev Fællesråd, og der har i mange år været planer om en stor erhvervspark i området ved motorvejen, men ikke desto mindre har de lokale nogle bekymringer ift. netop en tørhavn. Faktisk har de tre.
Trafik, lys og udseende
»Vi er optaget af den tunge trafik, der umiskendeligt vil komme, når man vil køre mange, mange tusinde containere frem og tilbage mellem tørhavnen og havnen. Vi foreslår, at man kigger på til- og frakørselsforholdene til erhvervsparken, og vi mener, at man skal lave en ny tilkørsel på motorvejen,« siger fællesrådsformand Merethe Jelsbak Raundahl.
Hun er bekymret for trafiksikkerheden og en »vildere belastning« af Stillingvej og rundkørslen ved Cirkle K midt i Harlev, hvor lastbiler kan køre i alle retninger.
Ikke mindst i lyset af at byrådet også har besluttet, at der kan udstykkes op mod 5.000 boliger i det østlige Harlev, er det fællesrådets klare opfordring, at man sikrer byens bløde trafikanter.
»Uanset hvad skal man arbejde med nogle sikre, sammenhængende stisystemer, der gør, at man let kan krydse Stillingvej.«
Fællesrådets anden bekymring går på udseendet. Vil man lave nogle enorme bygninger, eller skal de mangefarvede og rustprægede containere stå til frit skue?
»Man kan bygge erhvervsbygninger ret flot i dag, med et udtryk der gør, at man også kan holde ud at se på det i landskabet. Men hvis der kommer så mange containere, som skal stå ude i det fri, så er det jo ikke, fordi det er det mest arkitektonisk smukke at kigge på. Hvordan vil man skærme det område, så det også bliver til at holde ud at kigge på til dagligt?,« spørger Merethe Jelsbak Raundahl.
Den sidste bekymring går på lysforurening.
»Vi forestiller os, at man skal arbejde på den tørhavn i døgnets 24 timer, og vi er ikke umiddelbart fans af, at man skal have en kæmpe lyskilde i åbent land evigt og altid.«
Forventer inddragelse
Hvor en kommende tørhavn evt. skal ligge, kan Aarhus Kommune endnu ikke svare på, men en række område nord for Silkeborgmotorvejen ved Framlev og et enkelt syd for motorvejen ved Harlev er ifølge kommuneplanen udlagt til erhvervsformål i form af produktions- og transporterhverv.
Indtil videre er der lang vej til, at en tørhavn kan stå klar i det vestlige Aarhus – også selvom politikerne vil have fremskyndet processen.
Merethe Jelsbak Raundahl og Harlev Fællesråd håber bare, at politikerne husker at inddrage lokalbefolkningen i processen i god tid, og allerede i slutningen af marts eller starten af februar forventer hun, at der bliver indkaldt til borgermøde, hvor tørhavnen bliver en del af programmet.
»Vi havde et borgmesterbesøg i efteråret, hvor man nævnte det som en mulighed, men nu er det blevet mere seriøst, og vi er endnu ikke blevet orienteret om eventuelle planer og tanker. Jeg tror dog godt, at de (kommunen, red.) ved, at vi ikke synes, det er den fedeste ting at skulle have en masse containere i baghaven.«
