Tennis i Harlev – Standerhejsning

Ved du, at vi i Harlev har et af Østjyllands flotteste tennisanlæg med 4 velholdte grusbaner og et flot klubhus.
Her er plads til alle.
Du behøver ikke have en fast makker.
Vi har tilbud om lån eller køb af ketcher samt bolde.

For kun 850 kr kan du spille alle de timer, du ønsker. Hvis du f.eks. spille 4 timer om ugen vil prisen være under 10 kr. pr. time – det kan ikke gøres billigere.

Derudover kan du gratis deltage i alle vore arrangementer, hvor der altid bydes på mad og drikke, ligesom der også altid er gratis kaffe i klubhuset. Du kan også tage en gæst med 3 gange i løbet af sæsonen.

Superseniorer 60+ kan spille for 550 kr med begrænset spilletid. Der spilles tirsdag og torsdag kl. 8 – 10, hvorefter der er fælles kaffe. Mød op tirsdag den 2. maj kl. 8.45 og få en snak med nogle af de 40 medlemmer i denne gruppe. Du behøver ikke at have en makker, for der laves forskellige hold hver gang. Har du tidligere spillet tennis, kan dette også være muligheden for at komme i gang igen.

Læs mere på hjemmesiden harlev-tennis.dk eller kontakt vores formand Barbara Koch, tlf. 21 48 59 56. E-mail: KochHarlev@stofanet.dkfor nærmere information om Tennis i Harlev eller mød op til vores standerhejsning lørdag den 29. april kl. 14.

Vi glæder os bare så meget til at komme i gang efter en lang vinter.

Harlev Tennis