Stor tak til vores sponsorer !

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Guidet tur i Tåstruplandet

maj 5 @ 10:00

Oplev den nyeste fredning i Aarhus og Skanderborg Kommune – en naturperle med lidt af det hele. Kom med, når vi går på opdagelse ad den ca. 9 km lange rute Tåstruplandet Rundt, gennem et bjergtagende landskab med en mosaik af naturtyper og en mangfoldighed af dyr og planter.

Vi begynder og ender vandringen i Harlev, og går en rundtur gennem hele fredningen.

Vi færdes ad de nyetablerede spang gennem pilekrat i mosen, besøger fugletårnet ved Tåstrup sø, ser på stenbestrøninger i Stjær Stenskov og nyder udsigten over ådalen fra områdets højdepunkter.

Undervejs berettes om den spændende natur- og kulturhistorie, samt om processen med at frede området for eftertiden. Der bliver også tid og sted til en velfortjent frokostpause.

Endelig vil der være rig og uformel lejlighed til at drøfte aktuelle DN-forhold i øvrigt.

OBS: Ruten er i kuperet terræn ad både grussti og ubefæstede trampestier, så solidt, vandtæt fodtøj er påkrævet. Påklædning i øvrigt efter vejret.

Medbring gerne kikkert – og gerne frokost og vand/kaffe/te.

Bus 11 og 113 fra Aarhus kører ganske tæt på startstedet.

Turen er gratis, men der er tilmelding til Søren Højager på tlf.: 2262 9970 eller e-mail: sorenhojager@gmail.com Medlemskab af DN er ikke påkrævet.

Turledere: Søren Højager og Sebastian Jonshøj fra DN Aarhus

Mødested: P-pladsen v. institutionen på Rødlundvænget 37, 8462 Harlev
5. Maj 2024
Mødetid: kl. 10.00
Varighed: Ca. 4 timer

Facebook

Detaljer

Dato:
maj 5
Tidspunkt:
10:00

Stor tak til vores sponsorer !