Stemning fra Sct. Hans 2022

Sct.Hans
Så fik Harlev Framlev Grundejerforening og spejderne endelig holdt Sct. Hans efter en svær Coronatid.
Det blev en rigtig hyggelig aften med rigtig mange børn til børnebålet og en del voksne til det sene bål.
Harlev Framlev Grundejerforening var vært med pølser og hotdogs – alt det man kunne spise – og det var en stor succes.
Vi skylder firmaet CG Jensen fra Harlev en stor tak for lån af en stor generator som kunne holde liv i de forskellige boder.
Vores båltaler for aftenen var Biolog og Harlevborger Vagn Juhl Larsen som talte om de vigtige bærende fællesskaber samt om Harlevs styrke.
Alt i alt en rigtig hyggelig aften – bortset fra at vi manglede vores syngepiger til at synge for – men det blir der rådet bod på til næste år.

TAK FOR EN HYGGELIG AFTEN
Harlev Framlev Grundejerforening

Harlev Framlev Grundejerforening