Dylan kommer til byen ……

Der er koncert fredag den 10. juni 2022. Koncerten starter kl. 19 og slutter ca. kl. 21.
Der er gratis entre.
Det hele sker i Caféen i det nye Idræts- og Kulturcenter.          
 
Nej, det er ikke Bob selv, der kommer.
Det blæser i vinden med den mand.
Det er DYLAN DUO med Jakob Alsbjerg, vokal, guitar og mundharmonika samt Jens Nørgaard på kontrabas, der kommer.
 
DYLAN DUO plukker i Bob Dylans imponerende bagkatalog og spiller de sange af mesteren, de selv holder mest af – fra de tidligste albums frem til de nyeste. Nogle af sangene spilles tro mod originalerne – og andre mindre tro. ”Det handler først og fremmest om at formidle de smukke, skarpe og dybsindige tekster og fængende melodier”. Mellem sangene fortælles om Dylans musik, liv og samtid.
 
Koncerten er blevet til i samarbejde mellem Fællesskaberne og Brugerrådet Folkehuset Harlev. Kom og oplev musikken, der ændrede verden.
Kom og oplev stedet, der ændrer Harlev.

Har du lyst til at forkæle dig selv yderligere, holder The Cantina åbent med mulighed for at købe en tapastallerken, der serveres fra kl. 18.
Den koster 125 kr. og skal bestilles senest den 5. juni på info@thecantina.dk – betales via mobilepay nr. 664 565.
Desuden kan der købes drikkevarer.
 
Tiderne skifter – det er tid til at prøve noget nyt.

BRUGERRÅDET FOLKEHUSET HARLEV

Fællesskaberne HI&K og Folkehuset Harlev