Orienteringsbrev fra Aarhus Kommune vedr. etablering af cykelsti mellem Harlev og Gl. Harlev:

Orienteringsbrev fra Aarhus Kommune vedr. etablering af cykelsti mellem Harlev og Gl. Harlev:

“Aarhus Kommune etablerer nu ny cykelsti mellem Harlev og Gl. Harlev. Stien kobles på det eksisterende stisystem i krydset ved Ketting Parkvej/Tåstrupvej og forløber syd for Ketting Parkvej og Harlev Kirkevej og afsluttes omkring Gl. Harlev byzone. Krydsningen med Stillingvej bliver niveaufri via en stitunnel. Projektet udspringer af Skolevejsanalysen udarbejdet ved Næshøjskolen i 2017.

For at etablere stitunnellen er det nødvendigt at totalspærre Stillingvej mellem Ketting Parkvej og Tarskovvænget. Dette sker i påskeferien hvor trafikintensiteten er lavere end normal, med henblik på at minimere generne for trafikanter og beboere.

Stillingvej spærres fra fredag d. 8. april til og med mandag d. 18. april

I ovenstående periode vil trafikken på Stillingvej omdirigeres igennem Tåstrup. Chikanerne igennem Tåstrup fjernes midlertidigt for at sikre at trafikken kan afvikles. Ketting Parkvej spærres ligeledes i retning mod Stillingvej, for at sikre at omkørselstrafikken ved Stillingevej/Ketting Parkvej/Tåstrupvej kan afvikles. Se bilag 1 over omkørselsruterne på næste side.

Der opsættes informationstavler i området et par uger forinden anlægsarbejdet opstarter.

Vi bestræber os på at genere mindst muligt, men det kan ikke undgås at både anlægsarbejdet og den omdirigerede trafik vil give gener, så derfor informere vi nu i god tid.

Resten af stiprojektet anlægges uden at påvirke trafikken eller omgivelserne væsentligt, og forventes at være klar til brug ultimo 2022.

Vi takker for jeres forståelse og glæder os til at åbne den nye cykelsti.”

Harlev Fællesråd - Aarhus Kommune