Stem på årets energibombe

LOKAL ILDSJÆL ER NOMINERET TIL ÅRETS ENERGIBOMBE

Stem MEGET gerne på Bjarne Nørgaard, kandidat nr. 4.

Bjarne Nørgaard, bestyrelsesformand for Natteravnene i Harlev er nomineret som Årets Energibombe. En pris som det lokale energiselskab AURA Energi uddeler for at hylde de lokale frivillige.

Bjarne er indstillet til prisen på baggrund af anbefalinger fra en lang række aktører i Harlev, bl.a. HIK, HI&K og Harlev Fællesråd. I indstillingen af Bjarne fremgår blandt andet:

”En forudsætning for at Natteravnene i Harlev lykkes er en engageret, tydelig og handlekraftig formand, hvilket foreningen har i Bjarne Nørgaard. Siden Bjarne tiltrådte som formand i 2018, har foreningen fået over 20 nye engagerede og aktive Natteravne, ligesom foreningen har fået aktiveret en lang række allerede registrerede Natteravne.”

”Bjarne har en oprigtig og stor interesse i, at børn og unge får det bedst mulige afsæt for deres fremtid, og at vores lokale Natteravne-forening via ansvarlige, tilgængelige og tydelige voksne i byrummet kan medvirke hertil. En stor sidegevinst ved Bjarnes og Natteravnenes indsats i byen har været et markant fald i hærværk og uro på ungeområdet, hvilket er til stor gevinst og glæde for byens borgere.”

Natteravnene Harlev kan vinde 30.000 kr. Vi har brug for din stemme !!!

Udover indsatsen i Natteravnene kender I også Bjarne Nørgaard fra afholdelsen af FØRSTEHJÆLPSKURSER i byen. Bjarne har gennemgået Hjerteforeningens instruktøruddannelse, og har i 2019 og 2020 afholdt en længere række førstehjælpskurser i Harlev som en introduktion til hjertelungeredning, inkl. brug af hjertestarter.

Som Bjarne siger, er det at stå med en tilskadekommen person en alvorlig og meget chokerende oplevelse, hvor hvert sekund tæller, og kyndig indgriben kan betyde forskellen på liv og død!