Gudstjeneste og aftenvandring

Spor i landskabet -en sommervandring

Søndag d. 25. august kl. 16 fra Harlev kirke. Landskabet er fyldt med spor. Kulturens, naturens og historiens spor.

Vi begynder i Harlev kirke med gudstjeneste ved sognepræst Bente Madsen, og derfra vil vi gå forbi fattiggården og forsamlingshuset, over Tåstrup Bæk til Harlev Mølle og Åbo skov.

Biolog Juhl-Larsen vil fortælle om sporene i landskabet undervejs, og i den nye Åbo skov vil Lone Hindø fortælle om de spor, som Aarhus kommune sætter med nye skovplantninger i disse år. I skoven er der et shelter, hvor menighedsrådet inviterer på sandwich m.m.

Der vil være mulighed for at køre i bil fra kirken til skoven for dem, der ønsker det.

Harlev Kirke