Harlev Station !

 

Den gode idé

Skinnerne fra Hammelbanen er væk. Stationsbygningen ligger stadig midt i Harlev. KFUM-Spejderne i Harlev-Framlev med udgangspunkt i stationen skabe et attraktivt mødested for borgere i alle aldre, der har lyst til at mødes til aktiviteter, samvær og fællesskab. Stationens oprindelige funktion – et mødested vil blive genskabt. Det bliver et sted hvor mennesker med forskellige interesser mødes, skaber kontakt og inspirerer hinanden. Mødestedet bygger videre på spejdernes styrker med at skabe aktivitet og koordinere frivilligt arbejde, og vil skabe nye relationer på tværs af alder og interesser.

Projektets fysiske rammer

Stationsbygningen er smuk og bevaringsværdig den er i 1900. Den har siden 1980 været base spejderarbejdet i Harlev – Framlev. En omfattende renovering og tilbygning vil skabe nye og indbydende rammer, der kan benyttes af mange andre end spejderne. Bygningens stueetage er 100 m2 og første sal 70 m2. Stationen i et villaområde og har en dejlig grund på 1.500 m2, som også rummer et overdækket bålhus. En samlet tilbygning på 120 m2, samt energioptimering af hele bygningen giver mulighed for et nyt stort værksted, fællesrum, mødefaciliteter, handicap toiletter og et stort køkken.

Det omfatter projektet

• Nyt tag, vinduer og døre samt reparation af murværk, træværk og efterisolering
• Nedrivning af sidebygning og i stedet laves en ny tilbygning
• Nye tekniske installationer, Ny indretning med multianvendelige rum og opbevaring af materialer
• Tilgængelighed for mennesker med nedsat bevægelsesevne og elektronisk adgangssystem til huset
• Samlet set skabe moderne og velfungerende rammer for etablering af nye relationer og fællesskaber

Organisering af projektet og involvering af frivillige

Spejdergruppens bestyrelse er ansvarlige for projektet og bygningens drift. Nuværende brugeres kommunale lokaletilskud og egen økonomi vil kunne dække de samlede driftsudgifter, der dækker bygningens drift og vedligeholdelse. Brugernes medbestemmelse formaliseres i et møde fora, der dækker drift, udvikling og vedligeholdelse af bygningen. Der er indhentet ekstern rådgivning i forbindelse med projekteringen og byggeprojektet gennemføres af professionelle håndværkere i en totalentreprise. Derudover bidrager spejderne og en lang række lokale med frivillig arbejdskraft.

Relationen til lokalsamfundet

Vi ønsker at skabe et kraftcenter i Harlev og omegn ved at række ud til borgere, der kan få glæde af at benytte Stationens faciliteter og drage fordel ved de mange ressourcer, der vil være i fællesskabet. Der er dialog med Aarhus Kommune og centrale partnere: Næshøjskolen, førskoleområdet, kirken, grundejerforeningen, borgerforeningen, erhvervsforeningen og Harlev Fællesråd. Fokus er på at skabe nye aktiviteter i Stationen: fællesspisning, familieaktiviteter, friluftsliv, konfirmand forberedende aktiviteter, værkstedsaktiviteter, foredrag/debataftener og en mangfoldig mødevirksomhed.

Giv et like her: Underværker