Kom til aktuelt foredrag om Harlevs udvikling og planerne for udvidelse af byen

Kirkeby, stationsby, fremtidsby – Harlev har haft mange ansigter gennem historien. Nu er der fremskredne planer om en stor udvidelse, og der er visioner om nye transportforbindelser, der vil knytte området bedre sammen med Aarhus og Silkeborg.

Stadsarkivar Søren Bitsch Christensen vil fortælle om områdets spændende udvikling og sammensatte historie. Han spørger sig selv og de fremmødte:

Hvor mange gange kan en landsby forandre sig og stadig være den samme? Er det en ny bydel, der er planer om øst for Stillingvej, eller er det i virkeligheden bedre at tale om et helt nyt bysamfund?

Arrangementet er gratis og afholdes i samarbejde mellem Harlev Bibliotek og Harlev Biblioteks Venner.

Mandag 5. februar kl. 19
på Harlev Bibliotek