Støjgener fra Stillingvejen:

Igennem de seneste år er trafikken tiltaget på Stillingvejen i Harlev.
Fra tidlig morgen til sidst på eftermiddagen er det efterhånden så slemt, at beboerne i Harlev langs Stillingvejen ikke kan være i deres haver længere. Støjgenerne er så generende – at man er nødsaget til at gå indendørs.
Vi har lige erfaret igennem medierne, at der er lavet undersøgelser vedr. støjgener -der på sigt kan udvikle sig til demens, hvis man kontinuerligt udsættes for støj.
Vi har henvendt os til Aarhus Kommune vedr. dette stigende problem. Hver gang bliver vi afvist og får en sludder for en sladder. Det er Vejdirektoratet – altså Staten der ”ejer” vejen – da det er en offentlig Trafikvej.

Vi mener til gengæld, at Aarhus Kommune har et ansvar vedr. trafikstøj på Stillingvejen, da man nu påtænker at gå i gang med at udstykke og bygge 375 nye parceller på østsiden af Harlev. Der regnes sikkert en støjvold ind på vejen fra østsiden – men hvad med beboerne langs Stillingvejen på vestsiden ??.
Ingenting sker der, og Aarhus Kommune henviser til Fællesrådet – at de skal gribe bolden og komme med forslag ??
Vi i Harlev Framlev Grundejerforening har forsøgt os ved Kommunen vedr. støjdæmpende asfalt/ eller chikaner, men intet er sket endnu…
Vi frygter at mange ender med demens og bliver nødsaget til at fraflytte fra deres huse i dejlige Harlev.
 
På Harlev Framlev Grundejerforenings vegne
Peter Jacobsen

Harlev Framlev Grundejerforening