Det første spadestik

Det første spadestik blev taget i dag d 1. Februar 2021 kl 8.00 af HI&K bestyrelse og Base erhverv.
Nu begynder der at ske noget.
Formanden Martin Trærup graver dybt. Bagved fra venstre Egon Leegaard, Jacob Damgaard, Kurt K. Hansen (Base), Tom Bøge og Jonas E. Jensen (Base)
Søren Nedergaard blev desværre forhindret.

Kilde: Galten Folkeblad

Byggetilladelsen blev søgt primo december med en forventning om cirka tre måneders behandlingstid ved Aarhus kommune. 

Vi har ofte sagt, at vi går i jorden når frosten går ud af jorden dvs. omkring marts, men da behandlingen af byg­getilladelsen er sket på cirka to måneder, betyder det i praksis at vi går nu går i jor­den cirka samtidig med fro­sten. Det er dog ikke ulempe når der skal graves ud, men kan godt give anledning til vinterforanstaltninger, når der skal støbes. Dog glæder vi alle os over at være i gang nu,« siger en tilfreds Martin Trærup, for­mand for HI&K. 

I løbet af ugen blev der gravet ud af Hans Iskjær Entreprenør Aps fra Horsens, og den lokale virksomhed Harald Røgen og Sønner, der ligeledes har støt­tet HI&K projektet med sand, har i løbet af uge 5 kørt ca. 20 læs af hver 36 ton væk fra byggepladsen – og har tilført i omegnen af samme mængde i form af sand/ grus. 

Tommy Nielsen, der har arbejdet for Harald Røgen og Sønner i 33 år, har kørt i fast rutefart mellem Harlev og Låsby, hvor fliserne fra belægningen bliver knust og brugt til fyld i eksempel vej­belægninger, mens jorden bliver lagt til deponi i en tid­ligere grusgrav. 

Som en del af projektet bliver de tidligere beskyttel­sesrum under Næshøjskolen nedlagt med henblik på an­den anvendelse. I forbindelse med byggeriet fjernes skak­terne til beskyttelsesrummene, hvilket kræver særligt udstyr til skæring. Dette bli­ver foretaget af Jysk Diamant­skæring. 

Det forventes at der i løbet af uge 6 fortsat graves ud dog i eksisterende parkeringsare­al og i uge 7 begyndes støb­ning af fundament.