Stor tak til vores sponsorer !

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Tåstruplandet byder velkommen, kom og vær med..

4. september 2022 @ 10:00 - 15:00

Tåstruplandet byder velkommen den 4. september, hvor den nye fredning mellem Tåstrup, Harlev og Stjær er klar til åbning.

Med 220 hektar sammenhængende naturområde er den nye fredning Tåstruplandet en perle for naturelskere. Her er et rigt fugle- og dyreliv og spændende fortidsminder, her er stier og trampestier og skilte med formidling, – og en kortfolder plus pæle med piktogrammer hjælper alle med at finde rundt.

Søndag 4. september vil der være forskellige festlige tiltag for at fejre åbningen af området. Bag arrangementet står folk fra lokalområdet i samarbejde med Aarhus og Skanderborg Kommuner. Det er bl.a. folk fra Harlev Fællesråd, Stjær Trampestilaug og Stjær Borgerforening, Tåstrup Borgerforening, menighedsrådene og Danmarks Naturfredningsforening.

Det hele starter i Tåstrup kl. 10 ved legepladsen med morgenkaffe, og så er der små events rundt om i Tåstruplandet indtil kl. 14.

Vi opfordrer til at man, hvis muligt, kommer på cykel eller til fods.

På programmet er lige nu en travetur på stien ”Tåstruplandet Rundt” (ca 9 km) i godt selskab med folk fra Danmarks Naturfredningsforening, og der er planer om både klap- og barnevognsture, skattejagt, fugleture, friluftsgudstjeneste, ture med kulturhistorier og ture med plante-lup.

Programmet slutter ca. kl. 14 med kaffe, øl og vand i Stjær, Tåstrup og Harlev.

Vi håber, at det bliver en hyggelig dag for store og små. Fredningen byder på virkelig mange fine naturoplevelser, og de skulle jo gerne blive delt af både lokale og gæster.

Historien om Tåstruplandet – Fredningen syd for Harlev:

Det var ønsket om at beskytte naturen og fortidsminderne og samtidig skabe et sammenhængende, tilgængeligt naturområde, der i 2012 fik Danmarks Naturfredningsforening, Aarhus Kommune og Skanderborg Kommune til at foreslå fredningen af Tåstrup Sø, Tåstrup Mose, Lillering Skov, Stjær Stenskov og Stjær Søskov.

Stjær Stenskov har været fredet siden 1961 og en del af området var – og er fortsat – desuden beskyttet under Natura 2000 (beskyttede naturområder i EU).

I alt dækker Tåstruplandet nu 220 hektar med flere landskabstyper: Skov, mose og sø veksler med marker, enge og overdrev, og overalt er der et mangfoldigt dyre- og planteliv.

Hele området er privatejet, så man skal som besøgende selvfølgelig vise hensyn og passe godt på naturen og landskabet.

De nye stier og skiltene i fredningen er tilrettelagt, så de tager hensyn til naturen og landskabet. En del af dem er trampestier, som kan kræve solidt fodtøj og en del af stierne er ikke egnede til gangbesværede/kørestole.

Greenways

Facebook

Facebook

Detaljer

Dato:
4. september 2022
Tidspunkt:
10:00 - 15:00

Stor tak til vores sponsorer !