Stor tak til vores sponsorer !

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Forårstur til to middelalderkirker

16. maj 2023

tirsdag 16. maj 2023 kl. 18:00 – 21:00
Afgang fra parkeringspladsen ved Dyrlægeklinikken (overfor Meny).

Et stykke øst for Harlev ligger to smukke middelalderkirker i Spørring og Trige. Vi vil køre dertil i bus sammen og besøge kirkerne. Spørring kirke ligger på en lille bakke midt i byen i bunden af en dyb ådal. Den er for nylig meget smukt gennemrestaureret. Trige kirke ligger på en bakke ved Randers Landevej. Få hundrede meter øst for kirken er et gammelt voldsted.

Efter at have besøgt de to fine kirker kører vi til Trige sognegård, hvor Bodil, sognegårds-værtinde, serverer kaffe/te samt hjemmebagte boller og gammeldags æblekage. Vi vil sammen synge nogle af forårets smukke sange fra Højskolesangbogen. Og Vagn Juhl-Larsen, Harlev, som er biolog og geograf, vil fortælle om det dejlige landskab, som vi befinder os i.

Hjemturen vil gå forbi den smukke herregård Ristrup, som er helt fra det 14. århundrede. Vi gør et lille holdt, og Lone Hindø fortæller om herregårdens historie.

Alle er velkomne til at deltage i forårsturen, som er gratis.

Der er tilmelding efter først-tilmølle princippet senest den 11.05 til kirkekontoret 86 94 10 05 harlev.sogn@km.dk

Aktivitetsudvalget v. Oddbjørg Wethelund og Lone HindøHarlev-Framlev menighedsråd

Harlev Framlev Kirker

Facebook

Detaljer

Dato:
16. maj 2023

Stor tak til vores sponsorer !