Stor tak til vores sponsorer !

Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Bage-workshop i Harlev med Anelise: Kunsten at lave den lækreste lagkage…

24. april 2022

Bage-workshop i Harlev med Anelise:
Kunsten at lave den lækreste lagkage…

NU har du chancen for at få tips og tricks fra bagetalentet Anelise Severinsen, der var sidste års finalist i Den Store Bagedyst og en del af vinderparret i Julebagedysten 2021.

Anelise holder nemlig en workshop i
8462 Harlev d. 24/4-22.

I løbet af to timer vil hun guide dig sikkert gennem hvert trin, så du kommer i mål med en velsmagende og smukt pyntet lagkage.

Workshop-beskrivelse:
Arrangementet er til dig, der elsker lagkage og gerne vil brillere med en elegant en af slagsen – eller dig, som bare vil have en hyggelig eftermiddag i selskab med andre kageentusiaster.

Der er masser af muligheder for at stille spørgsmål undervejs, og du er meget velkommen til at deltage sammen med en anden, så I er to om at bage og dekorere.

I skal bage bunde, lave cremet fyld samt pynt bestående af et marmoreret marcipanbånd og krystalliseret chokolade.

Workshoppen er velegnet for både voksne – men også børn i følgeskab med en voksen. ALLE kan være med uanset niveau.

Ønsker du at nyde kurset hjemmefra, kan du også deltage i Anelises lagkage-workshop online.

Alle deltagere får du en liste med ingredienser, man skal købe på forhånd – samt en liste med det nødvendige udstyr, man bør have til rådighed.

Tid:
Søndag 24/4 kl. 14-16

Underviser:
Anelise Severinsen, finalist Den Store Bagedyst

Sted:
Skolekøkkenet på Næshøjskolen i Harlev, Gl. Stillingvej 424. Parker evt. på Næshøjvejs p-pladser.

Kontaktperson:
Irene Skovengaard – mob. 28547105, mail: irene@skovengaard.dk

Pris for workshop i køkkenet med Anelise:
450 kr. pr. deltager i køkkenet

Børn under 12 år, der bager med voksen, deltager gratis.

Bager 2 voksne* sammen i køkkenet, er prisen 750 kr. pr. hold.

Pris for online-workshop (foregår over Zoom):
250 kr. pr. deltager.

*) For deltagere på 12 år og op, gælder prisen for ”voksne”.

Der er et begrænset antal af pladser både hos Anelise i køkkenet – og ONLINE, da der skal være tid til spørgsmål og svar.

Overskuddet går til 0.a. på Næshøjskolen. Børnene begyndte deres skoleliv under Corona-pandemien, og de ønsker sig derfor lidt ekstra til sociale arrangementer.

Tilmelding sker hos:
irene@skovengaard.dk

Skriv, om der ønskes deltagelse i køkkenet eller online.

Husk at oplyse dit navn og evt. antal personer, der ønsker at bage sammen.
Pga. deltagerbegrænsning skal der betales forud for workshoppen. Først, når du modtager en bekræftigelse på, at du har fået plads på workshoppen, er du tilmeldt. Når betalingen er overført, er tilmeldingen bindende.

OBS: DR og Den Store Bagedyst har intet med workshoppen at gøre.

Facebook

Detaljer

Dato:
24. april 2022

Stor tak til vores sponsorer !