Stor tak til vores sponsorer !
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Cafeaften med Leif Rasmussen
23. februar 2018 @ 19:30 - 22:00
Caféaften fredag d. 23 februar kl 19.30 i Framlev Sognehus
: Leif Rasmussen : ”Fra mit salmeværksted”
Fredrag d 23 februar vil salmedigteren Leif Rasmussen (f. 1943) fortælle om kunsten at skrive nye salmer. Leif Rasmussen vil denne aften fortælle om processen fra den første tanke til den færdige sang/salme. Noget ender i papirkurven, mens andet bliver udgivet, men først efter at have fået melodi.
Leif Rasmussen er tidligere forbundssekretær i FDF og stod for lederuddannelsen i samme organisation. Han var ansat 30 år som lærer på Silkeborg højskole. I 1988 skrev han (blandt mange flere salmer) salmen ”Spænd over os dit himmelsejl” (DDS nr 29) med melodi af komponisten Hans Holm, der også var lærer på Silkeborg højskole. Med højskolen som ramme og kraftcenter var de i 1987 begge med til at danne FRIK – Forum for Rytme I Kirken, som Leif Rasmussen stadig er formand for.
Som pensionist fik Leif Rasmussen tilbudt en stilling som generalsekretær i “Global Fellowship of Christian YouthOrganisations”. Han er stadig aktiv som salmedigter. Om det at skrive salmer, siger han selv:
”Fra et salmeværksted lyder ikke megen støj fra hammer eller boremaskiner. I virkeligheden er det slet ikke et bestemt rum, men det sted hvor ideerne til nye sange og salmer opstår.”
I virkeligheden kan resultatet først vurderes, når det er sunget, og derfor skal vi også denne aften synge sammen og lære nyt!
Stor tak til vores sponsorer !