En aften mødte jeg tre af Harlevs natteravne på vej gennem byen.
Lars (til venstre), Mette (i midten) og Anne-Mette (til højre).
De fortalte, at noget af det bedste ved at være natteravn er, at man går og snakker en masse sammen undervejs. Det er samtidig en megagod måde at lære byen og hinanden at kende på.
Mette fortalte, at hun selv havde boet i Harlev i mange år uden at kende ret mange. Natteravnene blev en måde at lære både byen og folkene i den at kende på.
Her går folk i alle aldre med, og nogle gange er det også en hel familie, der går sammen. Mettes mand og svoger er også med indimellem.
De går en tur gennem byen, hilser på de unge og holder et vågent øje med, at alt er, som det skal være.
1000 TAK til jer, der tager de gule jakker på.
Harlev er absolut et mere trygt sted, fordi I går derude ⭐️
— i Harlev





