Efter mange års hårdt arbejde, mange frivillige timer og overvejelser, kan vi nu med stor glæde annoncere, at Harlev IK Fodbold og Harlev Idræts- og Kulturcenter / HI&K har indgået aftale om igangsætning af myndighedsgodkendelse frem mod etablering af en bæredygtig kunstgræsbane. Banen etableres på den tidligere grusbane og laves helt uden brug af gummigranulat som infill materiale. Projektet omfatter en komplet etablering af banen, inkl. hegn og lys samt et opholds- og aktivitetsareal på skrå-arealet mod klubhuset samt udskiftning af græstæppet på den nuværende multibane.
Projektet har igennem efteråret været i udbud og gennem dialog med flere leverandører og grundig vurdering af økonomi og kvalitet er valget faldet på Winther Sport og Fritid, som har solid erfaring med netop denne type baner. På billedet herunder ses Jacob Damgaard, formand for Harlev Idræts- & Kulturcenter, Carsten Høj, formand for Harlev IK Fodbold sammen med Johannes Kocheise, Projektleder og Henrik Winther, adm. direktør i Winther Sport og Fritid. Projektet afventer nu den endelige myndighedsgodkendelse, hvorefter anlægsarbejdet kan igangsættes. Ambitionen er, at banen kan tages i brug i efteråret 2026 – dvs. vi kan spille på et nyt fedt anlæg til næste vinter.
Banen bliver et stort og stærkt aktiv for klubben og HI&K. Vi er glade, stolte og taknemmelige over at være nået hertil – men vi er endnu ikke helt i mål. Vi takker for den store opbakning, som projektet allerede har fået, men for at skabe de bedste rammer, har vi brug for jeres fortsatte opbakning. Ud af i alt ca. 6,8 mio. kr. mangler vi 350.000 kr. for at projektets finansiering er i hus.
👉 Derfor kommer her en klar og vigtig opfordring:
Har du mulighed for at bidrage – stort eller småt – så gør det endelig. Du kan nedenfor se, hvordan du kan støtte projektet 👇
Støt projektet ved at blive græssponsor – køb minimum 10 kvm. kunstgræs og få dit navn vist på sponsorvæggen ved banen, når den står klar. En kvm. koster 250 kr. og en donation er fradragsberettiget.
Enten via mobilepay 112330 eller https://gaveindsamling.dgi.dk/DetailedView.aspx?nr=G00161
🤝 På billedet ses de mange flotte sponsorer, der allerede er med – tusind tak 🙌🙏Der er plads til flere sponsorer – skal DU eller din virksomhed være med, så sig endelig til og ræk ud til Harlev IK Fodbold via opslaget her.
Tak for opbakningen – sammen løfter vi Harlev ⚽❤️⚽💙




