Er du vores nye frivillig?

Vi ønsker hele tiden at udvikle os, og levere god og gerne hjemmelavet mad i Café Harlev.

Har du lyst til at være med til at forberede en dagens eller ugens ret uden for åbningstid? Så er det dig vi søger.

Der foregår meget i kulissen og der er brug for hjælpende hænder til at sætte varer på plads, forberede en dagens ret så det står klar til at blive varmet og tilberedt i ugens løb.

Oftest foregår dette mandag formiddag, men det kan tilpasses dig.
Der plejer at blive brygget en kande kaffe og flere frivillige har det med at dukke op og hjælpe lidt til og få en sludder og kop kaffe.

Profilen er DIG der:
– måske ikke er på arbejdsmarkedet for tiden, eller helt har forladt det.

– Ønsker at lave noget praktisk der gør en kæmpe forskel og være en del af et socialt fællesskab.

– Det kan være dig der gerne vil yde en indsats, men ikke kan se dig selv ekspedere og betjene kunder.

– Eller blot har ekstra tid, du vil tilbyde i frivillighedens tegn.

Er du interesseret så skriv en besked i kommentaren, send en mail til cafeharlev@hiogk.dk eller ring på 50606021 for at høre mere.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Café Harlev