Kære Harlev-borgere!
Vi i BogSpiloppen, en frivillig social forening, har brug for jeres hjælp til at bringe glæden ved bøger videre til endnu flere børn i Aarhus Kommune.
Fra d 4. august og måneden ud vil vores dragkiste stå på Harlev Bibliotek som et opsamlingssted, hvor I kan donere jeres brugte børnebilledbøger i god stand (for børn i alderen 2-6 år).
De donerede bøger vil bringe stor glæde og blive brugt på to vigtige måder:
Af vores frivillige, som hver uge læser højt for børn i daginstitutioner og skaber hyggelige læsestunder, hvor nærvær og gode læseoplevelser er i centrum.
I vores bogpakker, som vi tilbyder til daginstitutioner i Aarhus Kommune. Hver bogpakke består af 50 bøger, der bliver udskiftet hver 8. uge, så børnene altid har spændende og inspirerende bøger i børnehøjde til at vække deres nysgerrighed og interesse for bøgernes verden.
Har du børnebøger i god stand liggende derhjemme, som fortjener at blive læst igen og igen af nye små hænder? Så kig forbi Harlev Bibliotek og læg dem i BogSpiloppens dragkiste!
Hvor? Harlev Bibliotek
Hvornår? Fra d 4. august og resten af august.
På forhånd tusind tak for jeres støtte til et rigtig godt formål!
De bedste hilsner BogSpiloppen



