Godt kørende med flot platin donation fra PF biler.

Grundigt forarbejde er afgørende for kvaliteten af de opgaver, som udføres i en servicevirksomhed. Derfor gør PF biler ApS meget ud af dialogen med kunderne i den indledende fase for at afstemme forventninger forud udførelsen af en opgave. Således er omfang og omkostningsniveau altid kendt og aftalt på forkant.

Med samtidig fokus på samarbejde internt i PF biler på tværs af afdelingerne ml. autoværksted, administration, autohjælp og erhvervsafdelingen sikres efterlevelse af kundernes mangeartede behov, såvel de planlagte og de akutte.

Dagligdagen er sjældent ens hos de ca. 15 medarbejdere ved PF biler, idet værksted og vejhjælp er en stor del af hverdagen, hvilket stiller krav til fleksibiliteten og planlægningen i dagligdagen.

Derfor glæder Peter Faarborg, der er ejer af PF Biler, sig meget over den erfarne ledergruppe og de omstillingsparate medarbejdere, som Peter kærer meget omkring. Medarbejderne tilbydes uddannelse og kurser for at sikre relevante kvalifikationer, ligesom PF biler tager socialt ansvar og finder plads til eksempelvis jobtræning.

I 1986 købte Peter et eksisterende værksted i Skæring, hvortil han snart fik tillagt en aftale med Falck. I 1993 flyttede han virksomhed og bopæl til Harlev, som et taktisk godt udgangspunkt ift. vejhjælp. Gennem vedholdende arbejde og god kundeservice er det kun gået fremad for PF biler, der i dag – udover autoværksted og vejhjælp – også tilbyder skadeservice/værksted, samt erhvervsløsninger med mobilitetsservice.

Derfor opførte Peter i 2015/2016 yderligere 800 m2, som siden april 2016 har huset såvel administration og et topmoderne værksted. PF biler er således blevet et af de større østjyske værksteder i værkstedskæden ”Automester”.

Med den flotte Platin donation på 100.000 kr ønsker Peter at støtte op om ”et fantastisk initiativ” og den frivillige HI&K indsats gennem lang tid. Peter ved af egen erfaring, at etablering kræver vedholdenhed og lokal opbakning. Derfor opfordrer Peter til at lokalområdet støtter op om såvel de lokale virksomheder og det nye idræts- og Kulturcenter.

Læs mere på PF bilers hjemmeside www.pfbiler.dk eller kontakt Peter på 86 941 990 for en uforpligtende snak, hvis behovet for at være godt kørende er til stede.

På billedet ses Peter Faarborg overrække platin donationen til Jacob Damgaard, der takker på vegne af HI&K.