Danmark løber igen 21/6

🇩🇰 Danmark løber igen den 21. juni 🇩🇰
Alle danskere inviteres ud på løbe- og gåture på 5 km, 10 km og halvmaraton (21,1 km), når en ny version af DANMARK LØBER skydes i gang søndag den 21. juni kl. 10.

Syv af de største danske løbsarrangører er igen gået sammen om et stort virtuel løb i Danmark. Da DANMARK LØBER blev afviklet første gang den 19. april samlede arrangementet 31.486 deltagere, der løb sammen – og hver for sig.

Arrangørerne er fordelt med tre i Jylland, tre på Fyn og en i København: Aarhus Motion, Aalborg Atletik & Motion, Sport Event Syd, OGF Odense, HCA Marathon, Lillebælt Halvmarathon og Sparta Atletik & Løb.

Arrangementet er gratis, og alle interesserede kan melde sig på indtil klokken 9.55 på dagen.
Tilmeldingen er åben via https://www.sportstiming.dk/event/7620

Der er tre timers livestreaming på Facebook-siden ”DANMARK LØBER”. Vi sender live fra kl. 9.30 – 12.30, hvor vores værter vil guide alle deltagere og publikum gennem løbet.
Opvarmningen starter kl. 9.45, og kl. 10.00 lyder startskuddet til den anden udgave af dette helt unikke løb.

Sendingen fra Middelfart Rådhus produceres af Gistrup Film og sendes på Facebook.
Vi har fornøjelse at kunne præsentere følgende studieværter:
Jeanette Boye Sørensen, Mads Stryhn og Morten Dam-Sørensen

Harlev:
“Danmark løber” kl 10.00
Man kan også gå og tage familien med.

Her er et forslag til en rute, som nogle af medlemmerne i klubben går/løber fra hallen ( mødested ved banneret start/mål på P pladsen)

Kom frisk – 10 km i godt selskab og sikkert godt vejr

Vi ses